Sådan synkroniseres data mellem din BMW motorcykel og din mobiltelefon, når du benytter en ConnectedRide Navigator:

 

 

 

Tilbage til ConnectedRide Navigator oversigten

1

  • BMW ConnectedRide Navigator forbindes til internettet via SIM-kort eller Wifi. Forbindelsen til Wifi kan evt. klares ved at lade navigatoren finde dit hjemmenetværk og logge på dette.
    (Find netværksindstillingerne på navigatoren under indstillinger / System / Wifi.)

HUSK! Du skal være logget ind med dit personlige BMW-ID på både ConnectedRide Navigator og din mobil app ☝️

  • I ConnectedRide Navigator går du ind under indstillinger og BMW-ID som står i toppen af indstillingerne.
  • På din mobil app trykker du på de tre prikker nederst i højre hjørne af skærmen. BMW-ID bliver vist foroven af den menu, som nu bliver vist.
  • Log på begge enheder (ConnectedRide Navigator og mobiltelefon) med dit BMW-ID.
  • Når du er korrekt logget på, vil der være et lille ikon af en mand i blå farve.
    (Den blå farve indikerer, at du er logget rigtigt på!)
  • Hvis ikonet af den lille mand er gråt, er du IKKE logget på!
  • Trykker du på det lille ikon af en mand, vil dit BMW-ID fremgå med navn og der vil blive vist, hvornår enheden sidst synkroniserede dataene mellem BMW’s online server og din enhed.

2

  • Sørg for at både din ConnectedRide Navigator og mobiltelefon har forbindelse til internettet, enten via 4G mobilnet eller Wifi.
  • Sørg for at være logget på begge enheder med dit BMW ID og det lille ikon af en mand lyser blå.
  • Begge enheder bliver nu synkroniseret.

3

  • Hvis enhederne ikke synkroniserer, selvom det lille ikon af en mand er blåt, så prøv at logge af dit BMW ID på enheden og log på igen.
  • I tilfælde af, at data ikke synkroniseres mellem de to enheder bør du altid kontrollere, hvad status står til under ”Sidst synkroniseret”. Denne information vil fremgå på begge enheder under dit BMW ID.
Tilbage til toppen