BMW K 1600 GTL

BMW K 1600 GTL

Luksus på førsteklasse

Pris fra kr. 332.490

BMW K 1600 GTL

Luksusrejse på førsteklasse

Bare kør. Videre og videre. Glid mod horisonten med stil og elegance på denne luksuriøse highperformance touringmaskine. Den nye BMW K 1600 GTL er indbegrebet af topkvalitet og eminent komfort toppet med den fantastiske 6-cylindrede rækkemotor, det faktisk er i orden at prale med samt standardudstyret med seneste generation af Dynamic ESA og ABS Pro. Den nye redesignede kåbe gør maskinen endnu mere elegant og giver dig lejlighed for at nyde tilværelsen på 1. klasse i ro og mag. Uanset vejret og hvor langt du skal. Alene eller med passager – komforten er altid i topklasse. Derfor er K 1600 GTL en unik oplevelse – stilfuld, kraftfuld, luksuriøs – kort sagt.Premiumklassen på to hjul.

BMW K 1600 GTL

Luksusrejse på førsteklasse

Designet til perfektion

Designet til perfektion

K 1600 GTL-designet har fået en førsteklasses opgradering. De nye sidepaneler, luftindtag og tankindlæg giver den et ekstra pift. Fremhævede detaljer som brede, stabile fodhvilere o gnye kromdetaljer gør den endnu mere udsøgt. Særlige elementer som for eksempel forendens Duolever affjedring, den flotte synlige række-6’er, de innovative Xenon-forlygter og hele stelopbygningen er fortsat indbegrebet af moderne teknik og stil. I samspil med redesignet front, spejle og vindskærm, har maskinen fået en stærk, elegant og dynamisk profil, og tre nye premiumlakeringer tilfører ekstra eksklusivitet.

Men GTL lokker ikke kun med luksus, komfort og design, den leverer også førsteklasses køreglæde og engagement på turen – det er powertouring i luksusklassen.

K 1600 GTL Cruiser

Overlegen række-6’er

Førsteklasses motor: Den legendariske 6-cylindrede rækkemotor har en silkeblød motorgang uden sidestykke, og de heftigste kørepræstationer i luksustourer-segmentet. Dens 160 hk (118 kW) og maksimale moment på hele 175 Nm ved 5250 o/min. leverer et perfekt afstemt, vedholdende og uhyre massivt træk. 70 procent af momentet opnås allerede ved 1500 o/min., så man skal stå tidligt op for at hænge på.

Dynamic ESA er nu standard på K 1600 GTL og tilfører en ekstra dimension til din køreoplevelse. På millisekunder reagerer de følsomme sensorer på input fra underlag og kørsel og regulerer affjedringens dæmpning derefter. Det garanterer ideel indstilling af støddæmpningen til enhver tid. Selv under nedlægning opnår du derfor en affjedringskomfort, ingen ville have forestillet sig for blot få år siden. Resultatet er ekstremt stabile køreegenskaber. K 1600 GTL har nu også DTC og tre forskellige kørselstrin som standard. Skift mellem Rain, Road og Dynamic-trinene ved et simpelt knaptryk. Vælg for eksempel Dynamic til hurtig og aktiv kørestil og de medfølgende præstationer.

En pludselig forhindring kan få enhver motorcyklist til at refleksbremse. Derfor er BMW Motorrad ABS Pro standard, så du er garanteret en sikker nedbremsning, selv med nedlægning på. Så kan du bevare kontrollen over motorcyklen selv i tilspidsede situationer.

Maskinen har et væld af features – luksusudstyr er standard.

BMW K 1600 GTL  LED lygter
BMW K 1600 GTL  LED lygter

Slap af og nyd turen

K 1600 GTL byder også på udpræget komfort. Blandt dens tiltrækkende egenskaber er den enorme plads og de fornemme adgangsforhold. De nøje udtænkte opbevaringsrum har fokus på kører- og passagerkomfort, hvilket gør K 1600 GTL til det kompromisløse valg i touringkvaliteter. Det er en sand fornøjelse at dele den lange tur med en partner eller anden passager takket være en perlerække af lækre og smarte detaljer som blandt andet centrallås, opvarmede sæder, elektrisk justerbar vindskærm og et bredt udvalg af forskellige sædehøjder. Multicontroller-funktionen på venstre styrhalvdel er et essentielt koncept, der lader køreren skifte mellem funktioner og valg på en let, belejlig og intuitiv måde. Endda uden at hænderne fjernes fra styret eller øjnene fra vejen forude. Intet forstyrrer din afslappede rejse, når du glider gennem landet på K 1600 GTL mod nye horisonter.

Raffineret luksus

Mere luksus, mere sikkerhed, mere komfort, mere elegance. Med vores omfattende udvalg af lækkert originalt tilbehør og ekstraudstyr kan du give din K 1600 GTL yderligere luksus og personlig stil. Ekstraordinær luksus: Bakgearet, der letter manøvrering og parkering på hældende vej – kronjuvelen af 2-hjulet rejsekomfort.

Topkvalitet kromkomponenter udstråler umiskendelig premiumklasse. Ekstra ”kofangere” er beskyttelse af din K 1600 GTL med stil. High power sports-dæmperne fra Akrapovič er, selv ved sportsbetonet kørsel, et raffinement af præstationerne på dette powertouring- flagskib.

Skærpet sikkerhed med adaptiv forlygte og BMW’s ECALL-system ("intelligent emergency call". (tilvalg)) – det første i verden på en motorcykel. Hill start-kontrol øger sikkerheden og de overlegne præstationer endnu et nyk, så din næste rejse gennem bjergene bliver som ”en tur gennem parken”.

Keyless ride-funktionen, central lås via en knap og højttalere indbygget i fronten gør livet lettere. Shift Assistant Pro tillader endnu sjovere og dynamiske gearskift uden brug af koblingen – begge veje. Bagageløsninger som topboks, tanktaske og touringkufferter (alle tilvalg) udvider din lastekapacitet markant. Så behøver du ikke mangle noget på din store rejse.

Sæt dig til rette, smil stort og nyd suset: K 1600 GTL betyder luksusrejse på Kongeklasse.

 

KONFIGURATOR

RIDER'S MANUAL

BMW
Tilbage til toppen