Foredragsaften

Motorcykelrejser i verdens fjerneste afkroge

Går du også rundt med den store drøm om at opleve verden på to hjul? 

Xpedit inviterer alle eventyrlystne motorcyklister til en spændende og inspirerende foredragsaften med globetrotteren, Villads Kok Mortensen, som har brugt de sidste 11 år af sit liv på at slide vejene tynde på motorcykel i Peru, Madagaskar, Indien, Nepal, Bhutan, Vietnam og mange andre lande. 

Aftenens foredrag kommer primært til at omhandle motorcykelrejsen gennem Madagaskar, som du kan komme med på fra d. 21. oktober til d. 3. november 2019. Her tager MC-Asien og Xpedit dig med gennem den sagnomspundne ø, Madagaskar, der byder på kørsel i storslåede landskaber med enestående natur og dyreliv, møde med et festligt og farverigt folkefærd, kvægmarkeder med zebu-okser og landsbyer, hvor tiden synes at stå stille.

Læs mere om turen HER

Derudover, vil Villads berette om, hvordan det er at opleve verden på to hjul. Foredraget er en tour de force i de forskellige landes kultur, historie og mange religioner og består af en fremvisning af billeder fra rejserne, krydret med personlige anekdoter. 

Xpedit Farum: D. 17. januar 2019 
Xpedit Ølgod:
 D. 23. januar 2019
Tid: Kl. 19:00 - ca. kl. 21:00 - Foredraget varer to gange 45 minutter.
Forplejning: Kaffe & kage
Pris: GRATIS

Tilmelding senest d. 10. januar 

MC-rejser foredrag hos Xpedit

Foredrag - tilmelding



Tilbage til toppen