BMW F 800 R

BMW F 800 R

Design du kan nyde

Pris fra kr. 120.590

BMW 800 R

Design du kan nyde

Du kan gøre det hele på denne vævre roadster – sive rundt i storbyens mylder, tage på tur eller suse inspireret derudad på dine snoede yndlingsveje. BMW F 800 R leverer agilitet, praktiske hverdagsfunktioner, dynamik og præstationer i en samlet pakke. Dens 90 hk (66 kW) stærke motor sørger for, at du aldrig er i tvivl om, hvad den kan – og vil: Et enkelt vrid på rullen er nok til at mærke den suveræne respons og præcise formidling af kræfter. Men F 800 R leverer mere end medrivende præstationer og let håndtering. Den giver dig også innovativ teknologi: Ride-by-Wire og flere forskellige kørselstrin, ABS som standard og muligheden for tilvalg af både ASC og Dynamic ESA, der sikrer, at alle kræfterne overføres til asfalten på sikrest mulige måde.

BMW F 800 R

Design du kan nyde

Veloplagt og moderne

Veloplagt og moderne

Du kan se det på den: F 800 R er perfekt, hvis du vil ud og have det lidt sjovt. De stringente linier og rene elementer viser dens letfodede og legesyge karakter, og upside down-gaflen fortæller, at den er klar til, at det går friskt derudad. Det ses selv når den står stille. High- performance-instrumenteringen har fået nyt design, og den tydelige multifunktionsskærm giver dig endnu mere information end tidligere. Den nye lyddæmper lyder cool, står skarpt og opfylder desuden EU-4- normen. Tre nye bemalinger understreger maskinens dynamiske væsen. F 800 R ser især sportsbetonet og dynamisk ud i BMW motorsport-farverne. Den leveres med røde fælgstriber som et shout out til S 1000 RR – den ikoniske superbike.

BMW  F 800 R Roadster

Overbevisende 2-cylindret motor

Den kraftfulde 2-cylindrede rækkemotor på 798 ccm med vandkøling sikrer dig underholdende og dynamisk kørsel. Med 90 hk (66 kW) ved 8000 o/min., hurtig gasrespons og stor omdrejningsvillighed skubber den imponerende hårdt på, selvom den også præsterer glimrende benzinøkonomi. F 800 R kan også leveres i effektreduceret udgave med 48 hk (35 kW), så den passer til kørere under 25 år.

Grænseløs personlighed

Du kan skræddersy maskinen, så den passer til dine mål og afstande. Som standard er både koblings- og bremsegreb justerbare, og udvalget af forskellige sæder er omfattende. Der findes også en bred vifte originalt BMW Motorrad-ekstraudstyr, du kan forkæle din F 800 R (og dig selv) med, så den bliver helt unik. For eksempel kan du smide det nydesignede, let hævede styr på. Kombineret med et lavt sæde giver det en behageligt afslappet kørestilling, der passer perfekt til især lavere kørere.

BMW F800R
BMW Roadster MC F 800 R

Helt sikkert fremad

F 800 R er designet til enkel og ren køreglæde, men sikkerheden er som altid også højt prioriteret: Alle modeller er udstyret med BMW Motorrad ABS og stabil velafbalanceret affjedring, så de bedste præstationer kan bevares under fuld kontrol på vejene. Tilvalgsmulighederne ASC (Automatic Stability Control) og Dynamic ESA (Electronic Suspension Adjustment) giver endnu større sikkerhed, bedre præstationer og komfort. Ride-by-Wire giver dig mere præcis gaskontrol, og takket være de to kørselstrin Rain og Road, (standard) samt tilvalget Dynamic mode med flere kørselstrin, kan F 800 R let tilpasses din kørestil på forskelligt underlag.

 

KONFIGURATOR

RIDER'S MANUAL

Tilbage til toppen