25-år med motorcykler

Marts 2021 er en milepæl for Kurt Møberg og Rune Bach-Andersen. For 25 år siden blev en hobby der fyldte rigtig meget til et vendepunkt. Det hele startede egentlig med indkøb og salg af en masse reservedele i en garage, men pladsen blev med tiden lidt trang og herfra tog det fart.

I 2004 blev Xpedit A/S en realitet da Rune, Kurt og Jan (Møberg, Kurts bror) flyttede i lejede lokaler på Energivej 16 i Ølgod. De 2.500 m² blev nu omdrejningspunktet for forretningen, som i 2006 blev til BMW forhandler og i 2009 Kawasaki forhandler.

Pr. 1. januar 2011 åbnede dørene op i Farum, da endnu en afdeling så dagens lys nemlig Xpedit CPH med salg af motorcykler, serviceværksted og salg af udstyr. Endnu en afdeling med service af BMW-motorcykler i Aalborg kom efterfølgende til i 2018.

Pr. 1. januar 2016 blev Xpedit eneforhandler af BMW-motorcykler i Danmark.

I dag er Xpedit flyttet lidt længere henad vejen til Energivej 1 i Ølgod, her er det nye flagship store placeret. Alt i alt kan der i dag tælles over 30 fuldtidsansatte medarbejdere hos Xpedit.

En historie om noget der startede som en hobby, født ud af ren passion for motorcykler og som stadig holder ved efter 25 år, for både Kurt og Rune.

Jubilæumstilbud

I anledningen af Kurt og Runes 25-års jubilæum har vi sammensat et jubilæumstilbud hvor du får ekstraudstyr for over 20.000,- helt uden beregning.

BMW R 1250 GS inklusiv:

  • Vario topboks med ryglæn og indertaske 
  • 2 stk. Vario sidetasker med indertasker
  • BMW navigation VI

Pris 345.945,- inkl. ekstraudstyr for over 20.000,-

Se tilgængelige jubilæumsmodeller i Farum her

Se tilgængelige jubilæumsmodeller i Ølgod her

Tilbuddet er gældende så længe lager haves, vi har et begrænset antal af jubilæumstilbuddet til salg.

Tilbage til toppen