Vores historie

Vores historie

Fra hobby til levevej

Xpedit er i dag en af nordens største motorcykelforhandlere. Det hele startede dog knap så prangende i en garage tilbage i 1996, hvor Rune Bach-Andersen og Kurt Møberg indkøbte og solgte reservedele til motorcykler på hobbyplan. De grundlagde Xpedit i 2004 og gennem flere år, drev de to kompagnoner et mindre firma med salg af motorcykler og reservedele til MC’er, men med starten af virksomheden Xpedit tog de skridtet fuldt ud og gjorde den store passion for motorcykler til deres levevej. 

Kurt og Rune slog i foråret 2011 dørene op til Xpedit CPH, en ny og moderne motorcykelbutik med BMW Motorrad som hovedattraktion. Ideen med at sælge, reparere, servicere og klargøre motorcykler skulle vise sig at være rigtig. Den 1. januar 2016 blev Xpedit eneforhandler af BMW motorcykler i Danmark.

 

Fra hobby til levevej
Xpedit Ølgod

Din BMW Motorrad forhandler

Xpedit er Danmarks største BMW Motorrad forhandler med afdeling i Farum, Ølgod og et serviceværksted i Aalborg. Vi har brugtsalg af alle mærker og sælger i alt omkring 900 mc'er om året.  

Vision

Ud over at være din fortrukne MC forhandler, er vores store vision at sikre den daglige køreglæde og sprede den fantastiske frihedsfornemmelse forbundet med at køre MC. 

Mission

Vi har alt under et tag og har naturligvis den motorcykel, som du går og drømmer om. Hvis vi ikke har den stående, skaffer vi den gerne til dig.

Kerneværdier

Vi er en virksomhed med højt til loftet, hvor kunderne og vore medarbejdere er vores vigtigste ressource. Det skal være sjovt at gå på arbejde og det er lysten, der driver værket. Vi er en uformel virksomhed, hvor motivation, personalepleje, humor, kvalitet og almindelig god opførsel er buzz-words for ledelsen. 

Værksted og Butik

Værksted og Butik

I dag er vi både autoriseret BMW Motorrad og Kawasaki serviceværksted med alt nødvendigt udstyr til reparation og servicering af alle typer motorcykler - fra alle mærker. Vi sørger hele tiden for at være på forkant med udviklingen inden for værkstedsdrift, og vi holder os løbende ajour med såvel interne som eksterne kurser. Medarbejderstaben hos Xpedit har stor ekspertise i servicering og montering af ekstraudstyr. 

Xpedit har en af Danmarks største førerudrustningsbutikker, hvor vi forhandler det nyeste inden for udstyr og beklædning. Vi lægger stor vægt på direkte og personlig kontakt til vores kunder, både i dagligdagen og ved diverse arrangementer, ligesom vi jævnligt udsender nyhedsbrev med informationer og/eller tilbud.

Vores samarbejdspartnere

Tilbage til toppen